Om mig

Klinikken drives af Grethe Hillersdal Holst, der er uddannet Statsaut. Fodterapeut i 2013 på Fodterapeutskolen i København.

Jeg har tidligere arbejdet på større klinikker med flere fodterapeuter tilknyttet, men har længe haft lyst til at åbne min egen klinik. Da Helsehuset pludselig havde ledige lokaler, var det oplagt at etablere klinikken her.

Før jeg blev statsaut. Fodterapeut, arbejdede jeg igennem flere år i Ballerup kommune som social- og sundhedsassistent. Dermed har jeg et solidt fagligt fundament, der sikrer dig en kompetent og professionel behandling.

10 gode tips til pleje af dine fødder:

  • Skyl dine fødder dagligt i lunkent vand.
  • Tør fødderne grundigt, især mellem tæerne. Så forebygger du hudsvamp.
  • Klip neglene lige over. Klipper du ned i siderne, risikerer du nedgroede negle
  • Brug fodcreme hver dag. Huden holdes smidig, og du forebygger hård hud og hælrevner.
  • Hård hud og ligtorne skal fjernes, du kan få hjælp af en fodterapeut.
  • Motionér dine fødder, ved at krumme tæer eller sprede dem og vippe foden op og ned.
  • Benyt åndbare strømper, og skift strømper dagligt. Brug strømper af naturmateriale. Nylon forhindrer huden i at ånde, så sved og fugt bliver i strømpen.
  • Tjek dine sko, sålen skal være rettet ud, så du ikke går rundt på folder.
  • Overvej indlæg. Indlæg kan give dig en bedre gang, hvis du har fejlstillinger i fødderne. Du kan eventuelt få lavet en indlægsforundersøgelse hos din fodterapeut.
  • Vælg sko efter gøremål, skift også gerne sko et par gange dagligt.